Landskabet

Naturpark Nakskov Fjord er mod nord, syd og øst omgivet af land. Mod vest beskyttes fjorden af den 2,7 km lange Enehøje og af Albuetangen. Sammen med de mange øer og holme giver dette et usædvanligt beskyttet farvand som dyr og mennesker nyder godt af. Nakskov Fjord har dog ændret sig meget gennem tiden.

Nakskov Fjord er et såkaldt druknet morænelandskab. Dette betyder, at tidligere tiders bakker i det flade landskab nu er blevet til øer i Nakskov Fjord og havbunden var engang land.

Is og smeltevand formede fjorden

Under sidste istid formede isen en bred tunneldal mellem Birket ved Kragenæs og Nakskov. Hvor vandmasserne sprang frem ved iskanten stømmede en voldsom istidsflod. Denne flod formede en dyb rende i Nakskov Fjord. Vi kan følge renden fra Nakskov Havn og ud til Hestehovedet. Herfra drejer den nordover og ud mellem Slot og Vejlø i retning af Enehøje. Renden løber langs med Enehøje og drejer skapt mod vest ved sydspidsen af øen inden den til sidst forsvinder i Langelandsbæltet. Denne rende bruges flittigt af lokale sejlere og Postbåden. De lokale kalder renden for Det Gamle Løb. Tænk sig, at dette en gang har været en voldsom flod med store isklumper mellem vandet. 

Da isen var væk for cirka 11.500 år siden lå landet åbent. Der voksede kun urter og lave buske og den tidlige istidsflod blev til en å i det flade landskab og de første stenalderfolk, der vandrede op sydfra kunne vandre tørskoet over Langlandsbæltet. Landskabet ændrede sig langsomt, skovene dækkede efterhånden det meste land, så der kun var åbent ved åer og floder. Fra cirka 9.000 til 7.500 før nu smeltede de sidste store ismasser og vandstanden steg 20-30 meter. Dermed blev Østersøen forbundet med Kattegat og vandet løb stille og roligt ind i Nakskov Fjord og dannede stort set det landskab, som vi kender i dag. 

Den store fjord blev mindre

Nakskov Fjord var dog meget større end i dag. Især syd for fjorden var der et stort ørige og sydøst for Nakskov gik to store fjordarme langt ind i land. Den gang rummede Nakskov Fjord cirka 20 større øer og små holme.

Efter den store stormflod i 1872 blev Nakskov Fjord igen ændret væsentligt. Et storstilet digebyggeri gik i 1870-erne i gang langs hele Lollands sydkyst og Danmarks længste dige på 63 km blev bygget. I Nakskov Fjord byggede man fra ø til ø et dige ind til søfartsbyen Nakskov, hvor man skar de to fjordarme væk. 

Nakskov Fjord i dag

I dag er Nakskov Fjord overvejende et lavvandet område. Man skal ikke langt væk fra sejlrenderne for at finde vanddybder på 1 - 1,5 meter eller lavere. Særligt på sydsiden af fjorden er området delt op i tre store vige. Saunsø Vig ligger tættest på byen. Herefter kommer det skovklædte næs Vejlø Skov, inden man kommer til Bogø Vig. Derefter brydes fjorden af de gamle øer Bogø og Langø inden man kommer til Søndernor, som ligger beskyttet af Albuetangen. På nordsiden af fjorden ligger også flere lavvandede bugter, der skilles af skovene ved Lindelse.

Alle de mange bugter, vige og næs giver et usædvanligt smukt og varieret landskab og er et eldorado for såvel fugle som for folk i små joller, kanoer og kajakker.

Der er faktisk også flere steder, hvor du kan opleve den tidligere fjord, som stadig er ret spændende. Besøg evt. Avnede Strand, Lindelse eller Det Forsvundne Ørige.