Naturparken i kajak

Naturpark Nakskov Fjord er et populært kajakområde. De mange øer, holme, bugter og næs giver et usædvanligt beskyttet farvand at sejle i. Uden for sejlrenderne er der også ganske lavt vand de fleste steder, så store bølger hører til sjældenhederne.

Der er talrige muligheder for at planlægge en spændende rute rundt på Nakskov Fjord med besøg ved nogle af de store seværdigheder. Du kan lade dig inspirere af vores naturparkkort, som ses på siden Naturparken.

Du bedes dog være opmærsom på at øerne Smedeholm, Rommerholm og Dueholm samt nordspidsen af Vejlø og Enehøje og østspidsen af Albuen alle er lukket for færdsel i fuglenes yngletid som er perioden 15. marts til 15. juli. Der kan også være sjældne ynglefugle andre steder, så vær venligst opmærksom på fuglenes adfærd.

Du kan sætte din kajak i vandet flere steder, men der er særligt fine forhold i Langø, på Hestehovedet og i Tårs.

Herunder er links til shelter- og teltpladser i Nakskov Fjord.